Pagina:Decurtins - Rätoromanische chrestomathie, IV.djvu/682

Da Wikisource.
Jump to navigation Jump to search


674 Placi a Spescha La sekunda inpærfækziun d' il Lungatg æi derivada d' ils Omens literai. Quæls, pær voler æsser pærdærts, e vegni teni pær tals sternævan denter lur tshontshas, e skrits plaids iasters senze ne risguard [p. 74] ne miserikordia, e kun quæi han æi ons lavagau la Literatura, ka meglorau æla. 5 La medæma klassa ded Omens ensemblamein kun las fæmnas setenævan de pli possents, e pli nobels, e pær quæla fin volævan æi æsser æ pli titulai, k' il kómin pievel, or de quæla fontauna han ins entshiet bein gleiti a tralashar ils plaids de noss buns vegls: Ti — æl, e se apropiau ils plaids: vus — æls — ælas, pær æsser vesi pær ton pli grons, e nobels. 10 Quæla novadat ha kashunau bok auter, ka konfusiuns. Æssen nus boka tots derivai d' il medæm skafial maun de Diu? Æssen nus boka tots de la mædæma pasta lateale? Tgi sa: vegn ins æra a titular nus kun: vus, ed: æls, stagl: ti, kur ke nus arivein tier nossa fin pærpetna? Vegn nies Spindrader a titular nus kun: vus — æls, lou ke 15 nus havein titulau æl kou kun ti? Ha Dieus Adam, ed Adam Dieus titulau auter, ka kun: ti? Tgæi vol il plaid titular, di auter, ka: nomnar ti? Tralasheien pia il vusar, ed ælar: gl æi gæ mo vanadats mundanas, e malfundadas e lasheien ir pær las dueivlas aveinas il lungatg de nossas mómas! Jou son nashus a Tron gl on 1752. ils 8. de December, e grad ent 20 il principal liuc de [p. 75] la Literatura surselvana. De miez on vegladegna entshavæv' iou a balbigiar, ed ir, e bein gleiti suenter hai iou tshintshau, e son ius. Suenter ke iou hai saviu paterlar, e ir, entshavæv' iou a seregordar, … e quæla potenzia animale æi adina stada favoreivla a mi. De diesh ons envi termetævan mes geniturs a skola, ed en spazi de 25 treis ons hai iou giu enpriu de leger, skriver, e far quins. De tredish ons, savent leger squitshau, e skrit en tudæstg e scriver romontsh son iou vegnius termæss a Quera ent il Seminari, ed en spazi ded in on plidav' iou lungatg, skrivev', e ligeva quæl e shævel si la Doctrina kristiana enten quæl. Tomas Romanin Caplon de la quort episkopale, survesent meia 30 facilitat ingeniusa, se porsha de propria voluntat, de mei voler instruir enten la Musika, e Latinitat. Son semæss vid lunder, e miu kondiscipul æi staus: Aloysius Jost, figl d' il consigler episkopal. Gl on 1770 son iou partius … de Quera pær prosequir ils studis, ed ius kun miu Magister, e miu kondiscipul: Christian Zinsli de Zizers en val 35 Venosta, e kontinuau lou mes studis en Mals e Tarsch pær spazi de dus ons. Gl on 1772 son iou arivaus en klaustra de Monster, e dus ons suenter semuniaus en en [p. 76] lou. Bein gleiti suenter meia professiun monastika hai ion iou tshentau en plema grishuna las observaziuns, ke iou havæva fatg enten la kultura de las flurs, e d' ils Orts, e quæi en fuorma vædra senze 40 reflekziun sin novadats.

-685-

Literatura grisuna vædra