Pagina:Decurtins - Rätoromanische chrestomathie, IV.djvu/686

Da Wikisource.
Jump to navigation Jump to search


678 Placi a Spescha Igl — i — konvegn kun l' ekspræssiun tudæstga d' igl: i — sko: jener — Johan — Jakob … —. Enten la romansh serv' æl en quæsts plaids: ier — iœli — iou — ieu — ed æi oravon ded uetel pær eksprimer las resonanzas Tudæstgas. 5 Il — g — æi staus, sko iou hai sisura ditg, ina litera de konfusiun; ashia ha æla siu destin pærmanent, e serve pær vushar las ekspræssiuns tudæstgas. Eksempels: gada — [p. 83] gula — mager — mangola — angina … … — magels — tshagæra & mugæra. Il — g — æi litera grishuna, e franzosa. Æl vegn aplikaus en sequents plaids: germ — gierm — genugl 10 — gendrar — gendramen — germalar — gem — gemer & Enten la Literatura … vædra vegnev' æl skrits kun: sch — sh. Il — g — æi litera grishuna propria, e konvegn kun las ekspræssiuns tudæstgas: schon — scher — schier. — æla vegn aplikada en simiglionts plaids: gar — gon — gitg — gigiar — gamper — gigentamauns — 15 ganijar, ganæj. Ent il pei væder vegnev' æla skrita kun: sch — sh — e kaschunava kou tras la konfusiun kun la litera — g. Il — ç — æi ina litera realmein, e de meia savida, solætamein grishuna, e vegn aplikapada en sequents plaids: çi — çæi — çòm — çir — çau — çar — çomba — çor — çar & Ent il temps vædrin vegnev' æla 20 skrite kun: … ch — e suenter kun: tg — & Igl — ş — æi spir grishun, e franzos — glæi igl es læv — æl ha pauk usit d' entshata d' ils plaids; mo denter en e devos drov' ins sevænz æl. Eksempels: Sein — nomen propri zeno — ser — semi — seminar — mæsa — mæsira — spusa — franzos — anavos — devos — 25 færms — fleivels & Il — c — ha kashunau enten la Literatura vædra diværsas konfusiuns; … boka ton denter ils domiestis sko iasters. Dekou d' envi ha quæla [p. 84] litera seia determinaziun fikzada, e va adina suenter l' ekspræssiun italiana. Eksempels: cafar — ca — cokadat — coti — cupi — cains — 30 ceins — cera — cervi — curvi — cima & Il — k — sto il — æ — œ — ed ü — æran denter il Literal væder, mo vegneven bok' aplikai, òssa ha il — k — siu servætsh — ed æi veramein necæssaris. Pær aunk mæter pli bein a glish la Literatura vi iou tshentar a 35 plema quælas literas enzemen, las quales sedistinguen mo denter la fleivele, ne færma ekspræssiun: — b, p — d, t — v, f — j, ç — g, k — ş, s — g, g — ina meins pærfætga relaziun han quæstas literas ina kun l' autra: — c, g, g — ş, s, z — i, j, ç —. En ina certa moda, nomnadamein: kur k' æi 40 suonda in: u — ha il: g — kun il: q — buna relaziun, mo qnæi quæi s' enteli,

-689-

Literatura grisuna vædra